23948sdkhjf

Dansk pølsemageri er Europas bedste

Kun de bedste specialiteter opnår pokaler og medaljer i den hollandske charcuteri-konkurrence 'Confrerie des Chevaliers, der er en slags EM for pølser og slagtervarer.

Og man kan roligt sige, at det sønderjyske pølsemageri kom øverst på skamlen, da Højer Pølser i weekenden blev tildelt en af konkurrencens hovedpriser "den nationale pokal".

Men det var ikke nok. Højer Pølser løb med en række pokaler - blandt andet for mest kreative idé, og der var hæder og medaljer til samtlige af Højer Pølsers indsendte specialiteter. I alt blev det til fire pokaler, 24 guldmedaljer og to sølvmedaljer.

- Dommerne blev bare ved med at sige "Højer Pølser," under præmieoverrækkelsen. Det var en fantastisk oplevelse. Både pokaler og medaljerne er en kæmpe anerkendelse af vores håndværk. En af grundene til vores høje kvalitet er netop, at vi lægger vægt på at bevare og vedligeholde vores traditionelle håndværk og pølsemageri. Derfor fastholder vi for eksempel ofte små produktgrupper - fordi vi ellers risikerer, at unik viden og håndværk går tabt, siger slagtermester Jan Müller.

Sammen med sin bror Gerd Müller er han 4. generation i det familieejede Højer Pølser, der har 30 ansatte og også driver en slagterbutik i hjertet af Højer by i Sønderjylland.

Økologi i verdensklasse
I alt 125 virksomheder fra ni forskellige lande deltog i den specielle fagkonkurrence, og alle indsendte produkter er blevet vurderet i de fem kategorier; udseende, smag, konsistens, råvarevalg og helhedsindtrykket.

Jan Müller er især glad for, at Højer Pølsers økologiske produkter fik topkarakter, og at de blev tildelt pokalen "særlig fremragende kvalitet på økologiske varer".

- Med økologi er der en række benspænd, som gør det sværere at opnå perfekt smag og konsistent. Men vi har håndværket og den særlige viden, som gør det muligt. Vores produkter er både kvalitet, økologi og smag i særklasse, og det er vi naturligvis glade for, at de internationale skuemestre er enige i, siger slagtermesteren.

Lytter til markedet
Som håndværksvirksomhed lytter Højer Pølser opmærksomt til markedets ønsker. Det er blevet en vane for det lille pølsemageri at være foran, når efterspørgslen kommer.

- Vi arbejder altid med så få tilsætningsstoffer som muligt, og derfor er hovedparten af vores produkter laktose- og glutenfri. For få år siden var det kun relevant for syge, men nu er det noget, der bliver efterspurgt bredt. Vi har haft produkterne klar hele tiden, og kan derfor let følge efterspørgslen, siger Jan Müller.

Danskernes madvaner ændrer sig, og blandt andet er den klassisk madpakke mange steder skiftet ud med kantine- og frokostordninger. Det stiller selvfølgelig også krav til Højer Pølser.

- Mange trends er i virkeligheden nyfortolkninger af kendte klassikere, og vi arbejder altid med fokus på håndværket og smagen. For eksempel en tapasanretning med vores varer fra marsken, der trækker på traditionerne fra det sønderjyske pølsebord, forklarer Jan Müller.

Med sin placering tæt på den dansk-tyske grænse har Højer Pølser også kig på udlandet. Netop nu er man i gang med en ISO 22000-certificering, så alle processer og fødevarekrav er dokumenterede og gangbare i for eksempel Tyskland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079