23948sdkhjf

Tårnet i Brande vækker forbløffelse og latter i udlandet

'Saurons øje' eller udtryk for det danske krigstraume fra 1864? Buddene er mange i udenlandske medier.

Uanset hvad man måtte mene om planerne om at opføre Vesteuropas højeste skyskraber på den midtjyske hede, må man medgive, at idéen er en pr-succes af tårnhøje ­dimensioner. 

Læs også: Anders Holch Povlsen tilbage på listen over verdens rigeste

Indtil for ganske nylig havde selv mange danskere nok kun en vag idé om, hvor den midtjyske by Brande helt præcis ligger. Det lavede tøjvirksomheden Bestseller om på, da virksomheden bebudede, at man vil bygge en 320 meter høj skyskraber i Brande, som blot tæller 7000 indbyggere.

Den nyhed er nu nået frem til en række internationale medier, så folk i USA, Tyskland og Storbritannien kan tale med om det omdiskuterede projekt i den lille provinsby.

Skyskraberen, som er designet af stjernearkitekten Dorte Mandrup og trumfer The Shard i London med syv meter, modtages med let ­forbløffelse og en smule latter, skriver Kristeligt Dagblad. 

- Siden det danske nederlag i krigen med Preussen i 1864 er landet blevet formet af et motto: ’Hvad udad tabes, skal indad vindes.’ ’Eller i højden’, kunne man tilføje i lyset af tårnplanerne for den jyske provins, skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel. 

Læs også: Bestseller-leverandører fyrer fagligt aktive under coronakrisen

- ’Som Saurons øje’: Vesteuropas højeste tårn planlagt i lillebitte dansk by, skriver britiske The Guardian om byggeriet i en overskrift med henvisning til det ondskabens tårn i eventyret ”Ringenes Herre”, som ingen kan skjule sig for. 

En sammenligning, som stammer fra det danske satiriske medie Rokokoposten, og som udenlandske medier har taget til sig. 

Bestseller blev grundlagt i Brande i 1975 og er siden vokset langt ud over byens grænser. Virksomhedens tøjmærker Vero Moda og Jack and Jones kan købes over hele verden, og firmaets ejer, den 46-årige Anders Holch Povlsen, er Danmarks rigeste mand – hvilket får Der Spiegel til at betegne ham som Danmarks svar på grundlæggeren af handelshjemmesiden Amazon, den amerikanske multimilliardær Jeff Bezos.

Bestseller-tårnet vil ud over kontorer rumme en restaurant, butikker, lejligheder, hotelværelser, parker og en markedsplads. Avisen New York Post gør sig også ­lystig over projektet på heden.

Læs også: Bestseller i Canada går i betalingsstandsning

- Det kan virke som en underlig pasform til området, lyder det i avisen.

Men kritikken skyder langt over målet, mener forfatter og forhenværende højskoleforstander og valgmenighedspræst Arne Ørtved. Han har boet i Brande i årtier og blandt andet etableret Brande-egnens Højskoleforening. 

- Jeg forstår slet ikke hysteriet, når man klager over, at tårnet kommer til at stå på heden. Det svarer jo til, at man kravler op på en stige og kigger efter naboen og klager over, at han går nøgen rundt i sin have. Heden er kæmpestor, og man kan kigge i alle mulige andre retninger. Man behøver jo ikke at kigge lige der, siger Arne Ørtved.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.156