23948sdkhjf

Mød Coop på Naturmødet 23.-25. maj 2019

Coop deltager med stærkt program for både store og små på Naturmødet i Hirtshals.

De medlemsvalgte bestyrelser fra Kvickly Hjørring, SuperBrugsen Hirtshals, Dagli'Brugsen Bindslev og Dagli'Brugsen Tornby står som tidligere år bag aktiviteterne på stand nr. 49.

Coop har udviklet en af verdens måske mest ambitiøse emballagestrategier, og netop "bæredygtig emballage" er hovedtemaet i dette års debatter og oplæg, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen for andelsfællesskabet Coop amba kommer også til Hirtshals, og formand Lasse Bolander mener, det er helt naturligt for en organisation som Coop at deltage:

- I Coop har vi altid arbejdet med at sikre mere bæredygtige og sunde varer til gavn for både miljø og mennesker. Derfor er vi selvfølgelig med på Naturmødet. Vi er en organisation af mange ildsjæle, som værner om naturen og går op i at beskytte den gennem ansvarligt forbrug, og jeg er glad for, at vores lokale aktive medlemsvalgte har taget initiativ til, at Coop har været med på Naturmødet siden 2017, siger Coops formand Lasse Bolander.

Ansvarlighedschef i Coop, Thomas Roland, gør vil både torsdag og fredag gøre publikum klogere på, hvordan vi som forbrugere kan handle mere klimavenligt.

Det sker med oplæg og debat om "Klimavenligt forbrug - er det muligt? - hvad skal vi vælge? - og hvad gør Coop?"

Desuden er der både torsdag og fredag emballage på programmet, når Thomas Roland udfordrer fordommene om plastik med sit oplæg "Plastic fantastic", hvor han blandt andet kommer ind på, hvorfor plastik er bedre end sit rygte.

Fredag debatterer CSR-direktør i Coop, Signe Frese, detailhandlens brug af emballage.

Denne dag kan forbrugere, der ønsker at skåne miljøet og samtidig undgå skadelig kemi, desuden opleve Signe Frese fortælle om de produkter, man kan vælge.

Hun sætter fokus på Coops eget mærke Änglamark, og hvorfor Änglamark-produkterne er et godt valg for både naturen og forbrugerne.

På standen er der alle dage smagsprøver på Änglamark-produkter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156