23948sdkhjf

Strategisk satsning giver Quint et forspring i tøjbranchen

En af landets ældste tøjbutikker er dygtigst til at kombinere fysisk salg med netsalg.

I en ny undersøgelse er danske retailbutikker blevet målt på deres evne til at håndtere salg via omnichannel-princippet, altså kombinationen af netsalg og salg i den fysiske butik.

Ifølge undersøgelsen er det Kaufmanns butiks-brand Quint, der er klart bedst til den disciplin.

Ulrik Egede Christensen, der er head of e-commerce hos Kaufmann, er glad for topplaceringen men ikke overrasket, fortæller han i en pressemeddelelse.

- Gennem flere år har vi arbejdet med en klar omnichannel-strategi for alle vores brands hos Kaufmann. Forbrugerne i dag handler meget anderledes end for 10 år siden, og det har vi selvfølgelig været opmærksomme på og ageret efter. Derfor er vi gået forrest i branchen for at gøre købssituationen lettere for kunderne, forklarer han.

Quints kernekunder er unge mænd i alderen 15-30 år, og de er vant til at handle online og stort set altid via telefonen.

Det faktum at 73 procent af alle forbrugere er omnichannelshoppere betyder, at retailbutikkerne skal kunne servicere kunderne på alle kanaler både i de fysiske butikker og online.

- Vi skal kunne binde vores brand sammen på tværs af de fysiske butikker, fjernlagre, mobilløsninger, digital markedsføring, sociale medier og webshop. Det kræver, at vi har et set-up og en organisation som fungerer optimalt i forhold til data, logistik og digitale kanaler, der alle bidrager til en sammenhængende og god købsoplevelse for kunden, og det er det, vi er lykkes med i Quint, forklarer Ulrik Egede Christensen.

Samme service i butik og på nettet
Ifølge Ulrik Egede Christensen skal kunden have samme gode service online som i den fysiske butik, og derfor tilbyder de dag-til-dag-levering, og varer købt online kan byttes i de fysiske butikker, en service som de ’rene’ netbutikker ikke kan tilbyde.

Modekæden Kaufmann, der blev stiftet i 1908, åbnede den første Quint-butik i 1999.

Ideen til Quint-kæden kom fra USA, og tanken var at åbne en multibrand butik, der kunne ramme den individuelle stil i målgruppen 15-30 år. Siden starten har Quint vokset sig til en kæde på 21 butikker og en webshop.

I undersøgelsen deltog 111 retailere fordelt på ti forskellige brancher. De blev vurderet på 42 forskellige parametre, og blev rated på en skala fra 0-100.

De danske retailbrands fik en gennemsnitlig score på 35. Quint scorede i alt 69 point, og blev dermed en klar nr. 1.

- Der hvor danske retailere i modebranchen kan noget, som for eksempel Zalando ikke kan, er at give kunderne en god købsoplevelse på tværs af online og fysiske butikker. Det er vigtigt at kunne, da de risikerer, at det går ud over den økonomiske indtjening, når de ikke hjælper kunderne videre i købsprocessen, siger Kasper Holst, der er administrerende direktør i Impact.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099