23948sdkhjf

Virksomheder aner ikke hvad de skal gøre ved forbruger-ratings

Kun hver femte virksomhed i Danmark arbejder ud fra en strategi for, hvordan de skal håndtere forbrugeres ratings af produkter og serviceydelser.

Størstedelen af det danske erhvervsliv har således ikke en plan for, hvordan de kan opnå bedre ratings på Google og bedømmelsessider som fx Trustpilot.

Det viser den internationale undersøgelse Trend Radar 2019, som det globale konsulenthus Simon-Kucher & Partners har gennemført, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

I store dele af det danske erhvervsliv ved man godt, at forbrugernes ratings er vigtige.

81 procent af de danske virksomheder har således svaret, at ratings er meget vigtige eller i nogen grad vigtige for dem.

Ikke desto mindre kniber det med at få formuleret effektive strategier på området – og omsætte strategierne til daglig praksis.

Eksempelvis har kun 21 procent af de danske virksomheder en strategi for, hvordan de skal opnå bedre forbruger-ratings.

- Vi har studier, der viser, at ratings på nettet er et meget afgørende kriterium, når forbrugere skal tage beslutninger om, hvad de skal købe, siger Nicolai Broby Eckert, der er partner hos Simon-Kucher i Danmark.

- I erhvervslivet ved man godt, at man ikke kan lukke øjnene for ratings. Men de fleste virksomheder er stadig i en tidlig fase, når det handler om at implementere relevante strategier. Der er stor usikkerhed i forhold til både ratings og ambassadørstrategier som dem, vi har set hos fx Apple og Tesla. Mange virksomheder aner ikke, hvordan de skal gribe det an. Situationen minder om den, vi havde for nogle år siden med begyndende digitalisering: Alle vidste, at der var behov for handling, men meget få vidste, hvad de skulle gøre.

Den aktuelle undersøgelse fra Simon-Kucher & Partners viser, at forbrugeres ratings ikke alene påvirker virksomheders brands, men også har direkte indflydelse på omsætning og prisfastsættelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093