23948sdkhjf

Problematisk for Coop: Får ikke solgt og udlejet butikker

Coop har problemer med at sælge og genudleje næsten 20 butikker i Danmark.
I 2018 valgte Coop at lukke omkring 80 butikker i Danmark. Selv om størstedelen var gamle Fakta- og Dagli’Brugsen-butikker, der havde et kort opsigelsesvarsel, har Coop stadig problemer med at få flere ejendomme solgt eller genudlejet rundt omkring i landet, skriver Dansk Handelsblad.

- Vi har ca. 10 egne ejendomme i tomgang til salg og syv-otte lejemål, som vi skal have lejet ud, mens et mindre tocifret antal lokaler er blevet afstået eller fremlejet til andre dagligvarekæder og detaillister, siger ejendomschef i Coop Ejendomme, Flemming Møller Hansen til Dansk Handelsblad.

De tomme ejendomme gælder primært tidligere Fakta eller Dagli’Brugsen samt en enkelt SuperBrugsen-butik.

Vanskeligt marked
For at afhjælpe situationen har Coop nu indgået en partnerskabsaftale med Nordicals, som skal hjælpe Coop med at få de tomme lokaler solgt eller udlejet.

- Det er et hårdt marked, hvor detailomgangen stiger trods højkonjunkturen, men det skal nok lykkes at få solgt og udlejet flere af vores tomme butikker. Som ved alle øvrige samarbejdsaftaler, som Coop indgår med erhvervsmæglere, er alle betingelser og kommissionsvilkår aftalt på forhånd, så man hurtigere kan agere i markedet, siger Flemming Møller Hansen til Dansk Handelsblad.

Læs mere om: coop
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172