23948sdkhjf

Ny Netto åbner i Thisted

Fra den 31. juli kan borgerne i Thisted træde ind i en helt ny Netto på Sydhavnsvej 1.

Butikken åbner med Nettos helt nye butikskoncept.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Nikolaj Max Hyldgaard.

Han startede sin Nettokarriere i 1997. I 2003 blev han udnævnt til souschef, inden han et par år senere, i 2005, blev butikschef i Fjerritslev. Nikolaj Max Hyldgaard har også været butikschef i Nykøbing Mors. I maj 2018 blev han udnævnt til butikschef i Løgstør, inden han 1. juli 2018 overtog jobbet som butikschef på Sydhavnsvej i Thisted.

Han glæder sig meget til at byde kunderne indenfor i den helt nye butik:

– Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, convenience og en enkel og nem navigering i butikken. Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod, siger han.

Nettos nye butik i Thisted er en af i alt 70 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126