Eksperter: Oksekødsrapport er så fuld af fejl, at den er ubrugelig
Den rapport om oksekøds klimaaftryk, som Aarhus Universitet og DTU har lavet for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, er så behæftet med fejl, at den er ubrugelig.
Det vurderer en række eksperter over for Information.
Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 procent af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra »nydelsesmidler« som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 procent.
Men de tal er opgjort på en så kritisabel måde, at man i realiteten ikke kan bruge dem til noget. Og alt tyder på, at klimabelastningen fra nydelsesmidler er overdrevet, mens aftrykket fra oksekød er sat for lavt. Det siger blandt andre Jannick Schmidt, som er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.
Han forklarer, at de data for klimabelastningen fra forskellige fødevarer, som rapporten benytter sig af, er »et stort sammenstykket kludetæppe« af tal fra 38 forskellige studier publiceret i perioden 1998-2016, der er baseret på »vidt forskellige« metoder.
- Man må ikke blande beregnede livscyklusanalyseresultater fra forskellige studier på den måde, for det er at sammenligne æbler og pærer. Så de tal, de når frem til, kan ikke sammenlignes og sammenstilles med påvirkningen fra oksekød, siger Jannick Schmidt.
Også Morten Birkved, som er professor MSO på Syddansk Universitets Livscykluscenter, retter skarp kritik mod rapportens regnemetoder.
- De sammenklasker en rapport mere eller mindre ukritisk på baggrund af nogle gamle og vidt forskellige typer undersøgelser. Det kan man ikke, siger han.
Claus Felby, der indtil for nylig var professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og nu er chef for Novo Nordisk Fondens bevillinger for Life Science-forskning, er ligeledes skeptisk.
- Det er helt uden for skiven at gøre det på den måde, siger han.
Rapporten har i den seneste uge skabt heftig debat, fordi flere medier har brugt den til at sammenligne puljen af nydelsesmidler med ét enkelt kødprodukt, nemlig danskproduceret oksekød. »Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød,« stod der for eksempel i en overskrift på DR’s hjemmeside.
Selv om sammenligningen ikke fylder meget i selve rapporten, blev den også fremhævet i pressemeddelelser fra både Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer.
Rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at »styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«. Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse. Forskerne bag rapporten har afvist, at landbrugsorganisationen har haft indflydelse på deres konklusioner.
I den kritiserede rapport benytter forfatterne en såkaldt livscyklusanalyse for at nå frem til, hvor stor en andel forskellige fødevarer udgør af den samlede klimabelastning fra danskernes forbrug.
En livscyklusanalyse er en metode til at undersøge produkters miljøbelastning fra jord til bord. Metoden inddrager derfor både produktets fremstilling, anvendelse og bortskaffelse samt den belastning, der er indirekte afledt af produktet.
I en livscyklusanalyse er det afgørende, at alle data er sammenlignelige, fortæller Morten Birkved. Men det er ikke tilfældet, når data er hentet fra forskellige rapporter, der benytter forskellige regnemetoder og er udarbejdet på forskellige tidspunkter.
- Hvis man lavede vurderinger af en række produkter i 2001 og forsøgte at genskabe disse på ny i 2016 med nye data, ville resultaterne selvsagt være forskellige. Fordi man er blevet meget klogere med tiden, og fordi flere og bedre data er blevet tilgængelige. Effektiviteten i produktionen ændrer sig måske også over tid, siger Morten Birkved.
- Det er derfor, man ikke kan sammenligne data på tværs af en tidsperiode, der strækker sig over næsten 20 år, som forskerne bag rapporten gør. Den anvendte sammenligning er måske en lidt hurtigere måde at gøre det på, men den er meget usikker og ukritisk.
På Informations opfordring har Jannick Schmidt foretaget egne beregninger af nydelsesmidlers samlede klimapåvirkning. Han har fokuseret på drikkevarer som sodavand, vin og øl, der udgør 24 ud af de 28 procent af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke, som de såkaldte nydelsesmidler ifølge rapporten fra Aarhus Universitet og DTU står for.
Jannick Schmidt regner på to forskellige databaser, der er baseret på data fra henholdsvis 2003 og 2011, og begge medtager indirekte ændringer i arealanvendelse – som flere forskere i Information har kritiseret oksekødsrapporten for ikke at gøre.
På baggrund af de to beregninger kommer han frem til, at drikkevarer inden for kategorien af nydelsesmidler udgør henholdsvis tre og ni procent af danskernes fødevareforbrugs samlede klimabelastning. Altså langt under de 24 procent, som rapporten fra Aarhus Universitet og DTU kommer frem til.
- Og jeg har vel at mærke regnet alle fødevarekategorier ud på præcis samme måde. Der er ikke forskel i antagelser mellem den ene og den anden, siger Jannick Schmidt.
Claus Felby er generelt skeptisk over for at »sætte to streger under resultaterne« fra livscyklusanalyser. De er behæftet med for stor usikkerhed, mener han. Og han har langt mere tiltro til Jannick Schmidts beregninger end til rapporten fra Aarhus Universitet og DTU.
- Det er fuldstændig off, at drikkevarer skulle udgøre 24 procent. Det er væsentligt lavere. Det kan man sagtens lægge hovedet på blokken og sige. De tre eller ni procent, som Jannick Schmidt kommer frem til, er mere korrekt, siger han.
Det skyldes, at den primære ingrediens i drikkevarer som sodavand, vin og øl er sukker, forklarer han.
- Alkohol er jo eksempelvis bare gæret sukker. Det kræver meget lidt energi at lave sukker. Solenergi og så ikke særligt meget land. Og der er ingen sekundære emissioner fra eksempelvis metan. Så klimabelastningen er lav.
Morten Birkved mener ikke, at man nødvendigvis behøver komme op med alternative beregninger for at illustrere, at rapporten er misvisende.
- Jeg mener, at det faktum, at rapporten er så sammenklasket, som den er, invaliderer rapporten.
Uanset hvad »kan det bedre betale sig at blive vegetar end at droppe nydelsesmidler,« siger han.
Det er ikke kun opgørelsen af klimaaftrykket fra slik, kaffe og alkohol, der bygger på tvivlsomme metoder. I Information har rapporten også fået hård kritik for at nedtone klimabelastningen fra okse- og kalvekød.
Et af kritikpunkterne er, at rapporten ikke medregner den såkaldt indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for kødets klimabelastning. Indirekte arealanvendelse er en betegnelse for den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på eksempelvis oksekød stiger.
Forskerne bag rapporten har i flere medier forsvaret sig med, at der er uenighed om metoderne til at beregne arealanvendelsens påvirkning.
Men dermed stiller de sig i »en dum situation«, mener Henrik Wenzel, der er professor og centerleder ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet. Arealanvendelse udgør nemlig op mod 50 procent af fødevarers klimabelastning.
- Regner man ikke det med, overser man det allervigtigste aspekt. Man bør selvfølgelig regne det med efter bedste evne. Og så uenig er man altså heller ikke om metoderne, siger Henrik Wenzel.
Information har over flere dage forgæves forsøgt at få yderligere kommentarer fra lektor Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet og seniorforsker Ellen Trolle fra DTU, der er forfattere til rapporten. Det har imidlertid ikke været muligt at få en kommentar fra Lisbeth Mogensen.
Information havde torsdag en interviewaftale med Ellen Trolle, men efter at være blevet forelagt Jannicks Schmidts nye beregninger har hun udsat interviewet til i næste uge.
John Hermansen, der er seniorforsker emeritus på Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten, afviser kritikken om, at forfatterne sammenligner æbler og pærer i deres beregning af klimabelastningen fra nydelsesmidler. Han forsvarer sig blandt andet med, at det er »praktisk uoverkommeligt« at indhente alle de relevante nye data for forskellige produkters klimabelastning.
- Du kan ikke med et almindeligt budget på under et par millioner lave en livscyklusvurdering på eksempelvis 30 produkter. Det er simpelthen umuligt, siger John Hermansen.
- Vi mener, at de tal, vi bruger, er sammenlignelige. Men selvfølgelig kan man sige, at det kan da godt være, at der nogle steder kan være små afvigelser i beregningsmetoder for de anvendte litteraturdata. Men normalt er det noget, der betyder ganske lidt for tallet.
