23948sdkhjf

Irma vil hjælpe grønne iværksættere i gang

I denne uge er der premiere på den nye podcastserie, Donutmodellen, som er en podcastserie, hvor grønne iværksættere skal overbevise et panel af investorer om, at netop deres bæredygtige virksomhed er værd at kaste kapital efter.

Læs også: Coop-kunder kan tjekke klimaaftryk af indkøb på mobilen

Bag serien står tegneren og filminstruktøren Anders Morgenthaler, og den udgives i samarbejde med dagbladet Politiken.

Sponsor for serien er Irma, fortæller kæden i en pressemeddelelse.

- Vi har brug for iværksættere og ildsjæle, som formår at skabe nye, mere bæredygtige løsninger, inden for fødevarer og andre dagligvarer. Vi oplever, at kunderne i stærkt stigende grad efterspørger det. Derfor har vi valgt at gå ind og støtte Anders Morgenthaler og Donutmodellen, siger direktør Søren Steffensen, Irma.

"Donutmodellen - med Anders Morgenthaler" er en podcastserie i 20 afsnit, hvor klimavenlige iværksættere dyster om kapitalindskud fra et hold af investorer. Målet er at hjælpe til mere bæredygtig vækst og få gode, grønne ideer til at blive til virkelighed.

Læs også: Coop reducerer sit samlede energiforbrug med over 20 procent

Fem investorer inden for forskellige områder af erhvervslivet (energi, fødevarer, finans m. v.) medvirker i projektet. Politiken vil i en artikelserie fortælle om nogle af projekterne.

Podcastseriens fokus på bæredygtige iværksættere spiller også godt sammen med Irmas samarbejde med Greater Copenhagen Food Startup, som hjælper madiværksættere til at vokse. Nogle af disse iværksætter får lov til at sælge deres varer i Irmas butikker.

- Vi sætter strøm til deres produkter ved, at de får dem ud i udvalgte Irma-butikker. Sammen med podcasten hænger det rigtig godt sammen, siger Søren Steffensen.

Blandt de startupvirksomheder, der medvirker i Donutmodellen er GRIM, der leverer måltidskasser med grimme grøntsager i. En anden er Foodture, der producerer planteproteinet tempeh, som er et proteinrigt, sundt og smagfuldt alternativ til kød lavet af fermenterede lupinbønner.

Irma og Anders Morgenthaler har også tidligere samarbejdet om at lære forbrugerne at handle mere klimavenligt. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.097