23948sdkhjf

Kinesisk kok levede et halvt år i lagerrum midt i København

Kinesiske kokke bliver snydt til at komme til Danmark og arbejde under elendige vilkår.

Et smalt lagerrum på fire kvadratmeter med en madras på gulvet.

Læs også: Branche forudser forvirring om mundbindskrav på restauranter

Her boede den kinesiske kok Huashan Hong i 180 dage, mens han arbejde på den kinesiske restaurant Bao & Bar midt i København. Det skriver Fagbladet 3F.

Han troede først, at arrangementet ville være midlertidigt, men endte med at bo i restauranten i et halvt år, før han indså, at han var blevet snydt.

- Jeg troede aldrig, det skulle ende sådan her, fortæller han

Aftalen mellem Huashan Hong og hans chef lød oprindeligt, at den kinesiske kok skulle arbejde otte timer om dagen og have to fridage om måneden. Og ikke mindst, at Huashans arbejdsgiver kunne skaffe en lovlig arbejdstilladelse.

Læs også: Rystede restauratører risikerer blodbad: De tager pis på os

Det var det vigtigste kriterium for Huashan, da hans plan var at få sin kone og søn med til Danmark fra Kina.

- Jeg stolede på ham, fordi han virkede ærlig. Og jeg tænkte, at kinesere hjælper kinesere. Men han løj, siger Huashan Hong.

Overalt i landet er der restauranter, der hyrer kinesiske kokke ind til at arbejde for småpenge, mens ejeren lover sine ansatte lovligt ophold i Danmark - og for mange endnu vigtigere:

Chancen for at få hele deres liv og familie med til Danmark og starte på et frisk i et vestligt land.

Læs også: Nomas søsterrestaurant lukker efter hård coronatid

Handlen med jobbene foregår åbenlyst på nettet, hvor kokkene får at vide, at de får kontrakter på fire år og sikkerheden i lovlige papirer, samt chancen for at bo permanent i Danmark.

Huashan Hongs historie er ens værste forestilling, der bliver til virkelighed, mener formand i 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen.

- Det er ting, man ikke kan forestille sig foregår i Danmark. Det her er en ekstrem udgave af, hvordan man nakker de svageste, siger han.

3F København har rejst et erstatningskrav på Huashan Hongs vegne og sagen er nu på vej i retten. Kravet er på flere hundrede tusinde kroner, fortæller John Ekebjærg-Jakobsen.

Læs også: Restauranter vil fjerne forsamlingsforbud og registrere gæster

- Ingen af os kan acceptere, at sådan noget her foregår. Her skal vi træde et skridt frem og passe på dem, der ikke har nogen bag sig.

Manden, der ansatte Huashan Hong på Bao & Bar hedder Pifu Zhang. Han er ejer af en lille kinesisk restaurant på Vesterbro i København, Noodle House.

Noodle House er i medierne flere gange blevet rost for den autentiske kinesiske mad, og dagbladet Politiken har kaldt den “Byens bedste kineser”.

I november beskrev Politiken netop også, hvordan Noodle House udvidede med endnu en kineser på Nørrebro, nemlig Bao & Bar, hvor Huashan Hong boede.

Læs også: Restauranter forventer et dystert efterår

Fagbladet 3F har set flere videoer af Huashan Hongs liv i Bao & Bar og besøgt ham, mens han arbejdede på restauranten.

Flere kollegaer, der har arbejdet samtidig med Huashan Hong, bekræfter dele af hans historie, ligesom de fortæller, hvordan de selv blev snydt.
Ingen chefer vil tage ansvaret

Ifølge Huashan Hong var det Pifu Zhang, der gennem Noodle House tilbød ham jobbet, instruerede i arbejdet på Bao & Bar og lovede en arbejdstilladelse.

Men ifølge Pifu Zhang passer det ikke.

- Jeg var ikke arbejdsgiver for ham, jeg hjalp bare med konceptet på Bao & Bar, fordi det var kinesisk, siger han og fortæller, at han ikke vil udtale sig yderligere efter råd fra sin advokat.

Ejeren af Bao & Bar hedder Said Kiaei og er revisor på Nørrebro. Han forklarer, at han rigtignok ejer Bao & Bar på papiret, men ikke drev restauranten, da Huashan Hong boede der. Han vidste altså ikke noget om, hvad der foregik.

Hverken Said Kiaei eller Pifu Zhang vil fortælle, hvem der driver Bao & Bar. Men ifølge Huashan Hong og flere kilder, er det Ali Ismaeli, ejeren af kebab-restauranten Konyali, der tidligere lå på samme adresse.

Han nægter dog alt kendskab.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093