23948sdkhjf

Supermarkeder kæmper om at være mest grøn

Supermarkeder kæmper om at være mest grøn

Coop og Salling vil tage ansvar for den grønne omstilling og har begge formuleret en strategi for at blive mere klimavenlige.

Det skriver Finans.

Salling Group har formuleret en strategi med 10 punkter, som skal gøre det store forbrug af plastic inden for branchen mere bæredygtigt. Koncernen vil samtidig indføre klimamærkning på dagligvarer for at vejlede kunderne til at træffe klimavenlige valg.

Hos Coop har man sat et mål om at reducere virksomheden CO2-udslip med 75 procent i 2025. Man har også lavet en strategi med 12 punkter, som man vil arbejde med for at blive mere miljøvenlige. Coop regner med at investere en kvart milliard i de 12 punkter.

Forbrugerne forventer, at supermarkederne tager aktivt del i den grønne omstilling. Det fortæller Christian Kampmann, der er lektor på Copenhagen Business School og ekspert i bæredygtig strategi.

- Supermarkederne skal leve op til flere krav end andre brancher, alene fordi de er så vigtig en del af danskernes hverdag. Alle supermarkeder vil betegne sig selv som grønne, men det at være grøn er ikke nok. Man bliver også nødt til at have god service og god kvalitet. Men hvis man ikke er grøn, vil man blive set som bagstræberisk, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234