23948sdkhjf

Coop: Ingen stigning i salget af håndsprit endnu

De store supermarkedskæder kan ikke mærke frygt for coronavirus endnu. Apotekerne fortæller dog en anden historie.

Det første tilfælde af coronavirus er nu konstateret i Danmark, og inden længe vil det vise sig, hvordan det vil påvirke dansk handel, og om det vil betyde, at danskerne begynder at hamstre.  

Indtil videre har de danske forbrugere dog taget truslen stille og roligt. 

Jyllands-Posten har i hvert fald talt med repræsentanter for henholdsvis Coop, Salling Group og Rema 1000, der samstemmende fortæller, at der indtil videre ikke er sket en stigning i salget af for eksempel håndsprit og konserves, som man har set det i mange andre lande. 

- Vi sælger masser af håndsprit hver vinter, men vi kan endnu ikke se nogen påvirkning på grund af coronavirus, siger kommunikations- og analysechef for Coop, Lars Aarup og tilføjer, at der også stadig er masser af konserves på hylderne.  

Anderledes ser det dog ud på apotekerne, hvor Apotekerneforeningen kan fortælle om øget salg af mundbind og håndsprit især de seneste to dage, hvor begge dele er blevet svært at få fat i. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.207