23948sdkhjf

The Body Shop Danmark på vej mod menstruations-certificering

The Body Shop vil bryde tabuer om menstruation på arbejdspladsen.

I år 2020 vil The Body Shop Sverige og Danmark menstruations-certificeres gennem organisationen ´Mensen’.

Siden 2014 har Mensen arbejdet med at bryde tabuer og skabe debat og The Body Shop ønsker at tage del i dette og bidrage til forandring, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vi ser frem til at blive en af de første virksomheder, som bliver menstruations-certificeret og til at bidrage med udviklingen af det vigtige arbejde som organisationen Mensen står bag, forklarer Matilda Wiechel, der er activism & communications manager,The Body Shop Sverige og Danmark.

- The Body Shop drives i stor stil af kvinder. Vi vil gerne bidrage til at bryde det tabu som menstruation i dag fortsat er - det er et global problem som vi kommer til at addressere på mange markeder indenfor nær fremtid, siger hun.

Klara Rydström, som er projektleder hos Mensen fortæller, at målet med projektet er at sætte fokus på at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor alle ansatte har samme muligheder.

- Vi er meget glade for at The Body Shop vil være med på rejsen. De er kendt for at arbejde aktivt med projekter som gør en forskel og en menstruations-certificering vil være en naturligt skridt for dem, siger Klara Rydström.

- Samarbejdet indebærer, at vi underviser de ansatte hos The Body Shop og hjælper dem med at udvikle interne arbejdsmetoder, der skaber bevidsthed om menstruation og menstruationssundhed. Målet er at skabe et arbejdsmiljø, der tager højde for og respekterer de, der menstruerer, hvilket er til gavn for medarbejdernes trivsel og virksomheden som helhed, fortsætter hun.

The Body Shop er sammen med Natura, Aesop og Avon ejet af den globale kosmetikgruppe Natura &Co.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11