23948sdkhjf

Madklubben sat til salg

Restaurantkæden Madklubben har sat jagten ind på en ny ejer, der kan skubbe til væksten og måske rykke konceptet ud over Danmarks grænser.

Det skriver Finans.

Overfor mediet bekræfter stifter og adm. direktør Anders Aagaard, at Deloittes corporate finance-afdeling arbejder på et salg af virksomheden, som i dag driver 25 restauranter i hovedsageligt København, men også Aarhus og Esbjerg.

– Vi er gode til at lave mad og restauranter, men hele den her fagre verden med kapitalfonde og investorer og due dilligence - og jeg skal komme efter dig - det har vi behov for nogen til at hjælpe os med, siger Anders Aagaard til mediet.

Udover at ekspandere til andre større byer i Danmark som Aalborg og Odense, har Anders Aagaard en ambition om at rykke konceptet til udlandet.

Det er uvist, hvad prisen vil ende på, men kæden havde ifølge avisen et overskud på 16,1 mio. kr. i 2017 og er sammen med Cofoco blandt de største succeser herhjemme.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078