23948sdkhjf

Lego lukker alle sine butikker i verden - undtagen Kina

Lego lukker alle sine butikker på verdensplan som følge af udbruddet af coronavirus - dog ikke i Kina.

Det skriver Legos administrerende direktør, Niels B. Christiansen, på LinkedIn, ifølge Finans.dk.

Der er samlet 570 Lego-butikker på verdensplan - heraf 140 i Kina.

Ifølge Finans.dk ejer Lego selv omkring 150 af butikker, mens resten er ejet af partnere, der har forpligtet sig til at kun at sælge Legos legetøj.

Der er to Lego-butikker i Danmark - i henholdsvis København og Billund.

Beslutningen om at lukke butikker gælder i første omgang mindst til 27. marts.

Ud over at lukke butikker har Lego besluttet, at de ansatte, der har mulighed for det, skal arbejde hjemme.

For de ansatte, der er nødt til at være på arbejdspladsen, vil der blive taget særlige forholdsregler for at beskytte dem. Desuden er alle rejser i Lego-regi blevet aflyst.

- I takt med at Covid-19-situationen udvikler sig, arbejder vi i Lego Group på at beskytte kolleger, lokalsamfund og - selvfølgelig - vores yngste fans, skriver Niels B. Christiansen på LinkedIn om beslutningen.

Kina er ikke omfattet af beslutningen. Landet var ellers epicenter for udbrud af coronavirus i starten af året, men udbruddet ser ud til at være dæmpet, og derfor har Lego valgt ikke at lukke butikkerne i landet.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11