23948sdkhjf

Udlejer: Lagkagehuset spiller hasard med sine ansatte

Frederik Barfoed er administrerende direktør i Barfoed Group, der udlejer ejendomme til to Lagkagehuset-butikker, og han vil ikke acceptere bagerkædens fremgangsmåde

Det fortæller fyens.dk

I går kom det nemlig frem, at Lagkagehuset i stil med Bestseller ikke vil betale husleje i hvert fald i april på grund af coronakrisen. 

Men direktør Frederik Barfoed mener ikke, at bagerkæden har juridisk hjemmel til at gennemføre den beslutning, og han fortæller, at han ikke har tænkt sig at give op uden kamp.

Han mener desuden, at Lagkagehuset tager en stor risiko i forhold til virksomhedens ansatte. 

- Jeg synes, Lagkagehuset spiller hasard med sine ansatte ved at melde så bastant ud. Hvis vi - og andre udlejere - ikke kan komme overens med Lagkagehuset, kan det jo ende med, at lejemål bliver opsagt, fordi kæden ikke kan overholde sine forpligtelser. I sidste ende kan det føre til lukning og mange tabte arbejdspladser. Det er det, der er på spil for Lagkagehuset med den melding, siger han til fyens.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.891