23948sdkhjf

Flying Tiger kæmper mod corona: Får 150 mio. kr. fra ejere

80 pct. af Flying Tigers butikker i hele verden holder lukket.

Flying Tiger kæmper i disse dage med coronalukninger i hele verden, og nu vil ejerne EQT og Lennart Lajboschitz tilføre kæden ny kapital i form af 150 millioner kroner. 

Det skriver Finans

Flying Tiger har i dag 977 butikker i 29 lande, og ud af dem holder 80 pct. lukket lige nu, og omsætningen er styrtdykket. 

Det har skabt massivt pres på likviditeten, men nu offentliggør kæden en plan, der blandt andet indebærer, at ejerne tilfører ny kapital, at huslejerne skal genforhandles og at der skal indgåes en stor kreditaftale med forskellige banker. 

- Denne globale krise løses ikke på kort sigt, selv om der åbnes butikker igen rundt omkring. I Japan har vi for eksempel først tidligere på året måttet lukke butikker, siden åbne dem igen og nu atter lukke - i takt med coronavirus der. Så vi forbereder os på, at dette kan tage tid, siger administrerende direktør Martin Jermiin til Finans. 

Hovedaktionær i Flying Tiger er kapitalfonden EQT, der købte sig ind i 2013. Der har flere gange været skrevet om, at fonden var ude på at sælge kæden, men nu skyder den altså i stedet flere penge i. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.15