23948sdkhjf

Magasin-direktør undrer sig: Hvorfor skal vi holde lukket, når byggemarkeder ikke skal?

Det har indtil videre kostet Magasin-kæden flere hundrede millioner kroner at holde lukket i over en måned. 

Det er regeringen, der tvinger kæden til at holde lukket, eftersom de syv store butikker betegnes som indkøbscentre, men hvorfor skulle det være mere usikkert at handle hos Magasin end i et byggemarked eller en Bilka-butik?

Det har Magasins økonomidirektør, Peter Fabricius, svært ved at forstå, fortæller han til Berlingske

Han understreger, at kæden er forberedt til tænderne på at passe på kunderne. 

- Vi har alt klart. Vi kan lave afskærmninger og restriktioner, og så har vi et relativt avanceret system installeret i vores butikker, så vi ved, præcis hvor mange kunder der er i butikken ad gangen, og vi har vagter ansat, som kan kontrollere mængden af mennesker, forklarer Peter Fabricius. 

Han fortæller, at Magasin adskillige gange har forsøgt at få gang i en dialog med myndighederne, men det er ikke lykkedes. 

Magasins nethandel er i coronaperioden steget med 55 procent

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127