23948sdkhjf

Salling Group trodser krise - åbner for nye opkøb

Med et resultat på 2,4 mia. kr. i 2019 har Salling Group kapital til at udvide forrretningen, hvis den rette mulighed dukker op. Det siger topchef Per Bank i et interview med Finans i forbindelse med fremlæggelse af årsregnskabet. 

- Vi kigger altid på muligheder i markedet, og om der kommer gode ting til salg som med BR. Hvis krisen gør, at vi vil være den rigtige ejer af nye aktiviteter, vurderer vi det. Med 2019-regnskabet har vi finansielle muligheder for opkøb. Gælden er reduceret, og vi råder over ejendomme, der repræsenterer en værdi op mod 30 mia. kr. Desuden har vi likvider på 3,5 mia. kr. lige nu. Så vi kan gøre mere i markedet, hvis de rette muligheder er der, siger han til mediet.

Per Bank afviser, at der kan blive tale om fødevarevirksomheder, og henviser i stedet til koncernens dominans på detailmarkedet.

Salling Group har foruden Netto i Danmark, Tyskland og Polen også kæderne Føtex og Bilka samt onlineportalen Wupti og to Salling-stormagasiner.

Sidstnævnte har været lukket som en del af forbuddet mod åbne storcentre, men Salling Group afviser at ville søge lønkompensation for de hjemsendte medarbejdere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11