23948sdkhjf

Salling Group vil ikke søge penge fra hjælpepakker

Salling Group har ikke tænkt sig at modtage hjælp fra staten.

Koncernen har ellers sendt 1900 medarbejdere hjem, fordi dens to stormagasiner og BR-butikker har haft lukket. Men det er ikke noget, der får dem til søge om penge fra hjælpepakkerne. Det skriver Berlingske.

- Vi har mulighed for at få store tocifrede millionbeløb fra hjælpepakkerne, men vi siger pænt nej tak. Selv om vi i nogle dele af forretningen taber store millionbeløb, er vi begunstiget af, at vi sælger flere dagligvarer, end vi plejer, siger Salling Groups adm. direktør Per Bank til avisen.

Salling Group vil komme ud med et overskud på et par mia. kroner i 2020, forudser direktøren, og derfor vurderer han, at andre virksomheder har mere brug for hjælpen.

Koncernen har solgt flere fødevarer i sin kæder Netto, Bilka og Føtex, hvor salget i øjeblikket er 10 procent højere end normalt. Salget af nonfood er omvendt faldet med 50 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174