23948sdkhjf

Direktør med ny cowboyhat: - Vores indtog i USA stoppet af corona

Selv om Naturli' Foods i Vejen ikke føler sig specielt hårdt ramt af coronasituationen, har virusset på i hvert fald et enkelt område haft stor indflydelse på plantevirksomhedens planer.

Naturli' har således gennem længere tid arbejdet på at få et gennembrud i USA, men det er nu stillet i bero indtil videre, fortæller direktør Henrik Lund til Food Supply.

- Vi var i USA i begyndelsen af marts for at deltage på fødevaremessen Expo West i Californien, hvor vi havde aftalt et hav af møder. men så aflyste de messen et halvt døgn før den skulle åbne på grund af corona. Vi havde lige været ude i den lokale Ikea for at købe et messebord og andre ting, vi skulle have brugt, men i stedet måtte vi rejse hjem, fortæller Henrik Lund.

Han og Naturli'-holdet kickstartede det amerikanske eventyr ved at deltage på Expo West-messen i 2019, hvor der ifølge direktøren var stor begejstring for det danske brand. Siden da er der blevet arbejdet hårdt på at få det hele på plads til et indtog på de amerikanske hylder.

- Det er jo ikke noget, man bare lige gør. Det kræver en masse forarbejde, før man kan for eksempel kan distribuere varer på tværs af USA. Vi skal have fundet den rigtige logistikpartner, og vores agent i USA skal skaffe os en masse aftaler, nævner Henrik Lund.

Han er stadig fuld af fortrøstning hvad angår Naturli's muligheder i USA, når coronapausen er slut. Også fordi han har oplevet stor interesse andre steder end i Californien.

- Inden vi kom til Californien i år var vi i Texas. Folk har sagt til mig, at "plantefødevarer er ikke noget for folk i Texas". Men jo - der er helt klart også et marked dér, og vi er stadig i dialog med de potentielle kunder, vi talte med på turen, konstaterer Henrik Lund, som også fik sikret sig en Stetson-hat under opholdet i Texas,.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099