23948sdkhjf

Ældre køber dagligvarer på nettet som aldrig før

De ældre kunder er blevet mere digitale og føler sig trygge ved at handle dagligvarer på nettet.

Når ældre danskere skal handle ind, så er turen i det lokale supermarked for mange skiftet ud med en tur i onlinesupermarkedet.

På baggrund af Covid-19 udbruddet i Danmark har Nemlig oplevet en stor stigning i antallet af ældre kunder, der ønsker at købe dagligvarer på nettet.

Men selv efter genåbningen fortsætter andelen af ældre kunder med at stige på nemlig.com, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vi oplever i disse dage en markant fremgang i antallet af ældre kunder, der ønsker at handle ind via nemlig.com. Det er faktisk den kundegruppe, der er vokset allermest de seneste måneder, siger Mikkel Pilemand, kommerciel direktør hos Nemlig.

Den ældre målgruppe har i høj grad taget den digitale indkøbskurv til sig. Kigger man på fordelingen af nye kunder på Nemlig, så har aldersgruppen for de 65+ årige steget markant mere end de øvrige kunder på nemlig.com, og i marts og april måned udgjorde 65+ aldersgruppen en femtedel af Nemligs kunder.

Den tendens bliver også tydelig, når man ser på branchetallene for nethandlen i Danmark. Ser man på omsætningen af dagligvarer på nettet i april måned, så er andelen steget til over det dobbelte, sammenlignet med sidste år. 

Og det øgede salg kommer til dels fra flere ældre, der fylder køleskabet ved at handle på nettet.

45 procent af pensionisterne i Danmark har handlet mere på nettet i april måned, og dagligvarer på nettet er den gruppe varer, som har oplevet den største stigning blandt pensionister på nettet som følge af Covid-19 udbruddet.

Det viser den seneste opgørelse for internethandlen i april måneden, udarbejdet af fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH). 

Ældre vil også have nemmere hverdag 
 En af de ældre borgere, der har taget nemlig.com til sig er 71-årige Jesper Bang, der bor sammen med sin hustru i Dragør.

Siden Covid-19 udbruddet i Danmark har de været faste kunder hos Nemlig, og det skyldes især den gode service og trygheden ved at handledagligvarer på nettet. 

- Vi blev sat i karantæne af sundhedsmyndighederne, da vi kom hjem fra skiferie, og så gik jeg ind og kiggede på nemlig.com og bestilte lige til døren. Jeg kan huske, at min kone og jeg blev positivt overrasket over, hvor friske grøntsagerne var, da varerne ankom, og så er det jo også rart at slippe for at bære de tunge varer hjem selv, siger Jesper Bang, der fortsat har planer om at handle dagligvarer på nettet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128