23948sdkhjf

Kontroversiel gågadeplan tager form i Esbjerg

Under halvdelen af de ledige lejemål i Esbjerg gågade er lejet ud, og det får nu Esbjerg Kommune til at tage et forslag under behandling om at forkorte gågaden og tillade ensrettet traffik. 

Det skriver JydskeVestkysten

Forslaget kommer fra caféejer Mark Mikkelsen, der er træt af at se på de mange ledige lejemål i gaden, og det tages nu videre til drøftelse mellem Esbjerg Cityforening og Esbjerg Kommune. 

- Det var et godt møde. De var meget positive og tog godt imod idéen. Jeg er glad for, at kommunen og politikerne griber den bold, jeg har kastet og gerne deltager i en snak om fremtidens gågade. Det er tiltrængt og nødvendigt, siger Mark Mikkelsen fra Café Guldægget. 

Fransk allé skal erstatte gågadestrækning
Idéen er mere specifikt at skabe en allé efter fransk forbillede på en del af den gamle gågade.

Her skal høje træer, støbejernsbænke og brede fortorve være med til at skabe en anderledes bygade. 

Esbjergs borgmester er positiv over for idéen, og næste skridt er at indkalde udlejere og andre interessenter i den berørte ende af Kongensgade til en mini-høring. 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095