23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Landets største fitnesskæde afventer retningslinjer før åbning

Fitness World afventer retningslinjer fra myndighederne, og har derfor ikke fastlagt en dato for genåbning.
Annonce

Lørdag aften blev der givet endeligt grønt lys fra regeringen og Folketingets partier om at udvide fase 3 af genåbningen.

Her var træningscentre inkluderet, som en del af dem, der kunne slå dørene op mandag.

Landets største fitnesskæde, Fitness World, åbner dog ikke mandag, da kæden fortsat venter på de endelige retningslinjer fra myndighederne.

Annonce

En endelig dato for genåbning er dermed ikke fastsat.

Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.

Genåbningen kan først planlægges i detaljer, når retningslinjerne kommer, skriver selskabet.

- Vi er meget begejstrede for nyheden om, at vi kan få lov til at åbne vores centre igen, men afventer de endelige retningslinjer, siger direktør i Fitness World Lars Frødstrup i meddelelsen. 

Annonce

- Vi ved, at mange danskere har ventet længe på denne mulighed og glæder sig til at komme tilbage til træningen, og vi glæder os utroligt meget til at tage imod dem og hjælpe dem tilbage i de gode træningsvaner, lyder det.

Ifølge direktøren har centrene god plads til at sikre den fornødne afstand.

Annonce

Kæden har åbnet alle sine 40 centre i Schweiz for tre uger siden.

Centrene blev lukket i marts på grund af udbruddet med coronavirus.

Oprindeligt skulle indendørs idræt herunder træningscenter først åbne i begyndelsen af august, da risikoen for smittespredning er særlig høj her.

Annonce

Ifølge Fitness World træner omkring 10 procent af den voksne danske befolkning i kædens centre. I Danmark er der 175 centre, og selskabet har 4500 medarbejdere.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web01