23948sdkhjf

Østjysk tømmerhandel i tilbagegang

For Vorup Tømmerhandel og Byggecenter, der er en del af XL Byg, blev 2019 et tilbagegangsår. Den Randers-baserede byggekæde, der står bag i alt ti østjyske trælaster, blev som resten af branchen ramt af en faldende efterspørgsel, og det har ført til nedgang på både top- og bundlinje.

Læs også: Byggecenter fylder 100 år i en corona-tid: Klar med branchens første virtuelle messe

Således faldt omsætningen fra 610,5 mio. kr. i 2018 til 605,8 mio. i 2019, mens resultatet før skat med 28,9 mio. kr. blev næsten 6 mio. mindre end det foregående års.

– Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende under hensyntagen til konkurrencesituationen på markedet, fremgår det af ledelsesberetningen.

Her kan man også læse, at der i årets løb er ”investeret væsentligt i materielle anlægsaktiver”, hvorfor selskabet forventer, at investeringsniveauet i år bliver lavere. Top- og bundlinje forventes til gengæld at lande på et tilsvarende niveau som i 2019, men det understreges, at der er en vis usikkerhed forbundet med prognosen.

– I lighed med tidligere år er de usikre faktorer især knyttet t il priserne på træ- og byggemateriel, slutter ledelsen sin beretning.

Vorup Tømmerhandel og Byggecenter A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 605,8 610,5
Resultat før finansielle poster 32,2 38,0
Resultat før skat 34,5 41,2
Årets resultat 28,9 34,7
Balancesum 477,8 488,5
Egenkapital 131,9 143,0
Gns. antal ansatte 237 236
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.078