23948sdkhjf

Overraskelse i Netto-sag: Flertal stemmer for, at Salling Group kan undersøge reglerne om planlov

Både borgmesteren og viceborgmesteren var klare i mælet inden byrådsmødet: Netto skulle ikke have lov at etablere en Netto-butik ved Nyhavn i Søndervig.

Men nu giver stort politisk flertal mulighed for det. Det skriver Ringkøbing-Skjern Dagblad.

24 ud af 29 byrådsmedlemmer tilkendegav nemlig, at Salling Group skal have mulighed for at undersøge, om det kan lade sig gøre at skabe det nødvendige plangrundlag for at etablere en butik i området.

Der har været en del debat mellem jurister om, hvorvidt det er lovligt at udfordre planloven på den måde, som der er lagt op til.

- Advokaterne siger, at det muligvis er ulovligt. Der er grund til at få det prøvet af. Der er skrevet meget om en Netto-finte. Det er der ikke tale om. Vi kommer til at bøje nogle regler, men vi gør det i fuld åbenhed, siger Niels Rasmussen (SF) til Ringkøbing-Skjern Dagblad, der har støttet Salling Groups ønske.

Nyhavn er i øjeblikket udlagt til boliger. Men Netto-byggeriet kan muligvis realiseres, hvis kommunen ændrer området til en byzone og straks derefter ændrer anvendelsen til butiksformål. Det mener både erhvervsstyrelsen og Salling Groups rådgiver.

Men det er måske ikke så enkelt. I hvert fald er flere jurister uenige i vurderingen. Kommunens egen forvaltning har kaldt den såkaldte finte for en omgåelse af reglerne i planloven. Det har Søndervig Centerforening hyrede advokater også slået fast.

Uenigheden om reglerne er derfor tydelig, men nu får Salling Group mulighed for at undersøge det nærmere efter byrådsmødet tirsdag. Det er Søndervig Centerforening stærk modstander af.  

- Jeg kunne høre, at politikerne kaldte sig erhvervs-venlige. For mig at se er de venlige overfor butikker, som gerne vil hertil. Men hvad med os, der er her i forvejen, spørger René Lagoni efter byrådsmødet.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188