23948sdkhjf

Kvinderne styrer Jem & Fix i Fredensborg: Var bange for at det blev en "hønsegård"

Det er stadig mest mænd, der er kunder i de danske byggemarkeder, men ikke desto mindre fylder kvinderne mere og mere - især blandt de ansatte i Jem & Fix i Fredensborg, hvor den faste bemanding udelukkende består af kvinder. 

Det fortæller byggemarkedet i en pressemeddelelse. 

I teamet er der også flere deltidsansatte, der både tæller mænd og kvinder, og gruppen bliver ledt af butikschef Louise Brix Jørgensen, som efterhånden har været i kæden i 14 år.

Louise Brix Jørgensen har gennem årene været butikschef i flere af kædens butikker, men hun har dog aldrig prøvet at have en fuldtidsgruppe bestående udelukkende af kvinder, og det har givet anledning til overvejelser:

- Jeg overtog driften af Jem & Fix i Fredensborg for halvandet år siden, og min opgave var blandt andet at bygge et nyt dagligt team op. Jeg er bestemt ikke gået efter at ansætte et rent kvindehold, men blandt ansøgerne var det nu engang kvinder, der var de bedste kandidater, fortæller hun.

- Efterhånden som vi blev flere og flere kvinder, må jeg indrømme, at jeg fik overvejelser i retning af, om det nu gik hen og blev en hønsegård. Men mine betænkeligheder er hurtigt blevet gjort til skamme, for resultatet er stik modsat. Vi har en særdeles arbejdsom og homogen gruppe, der knokler for at kunne fremvise en flot, ren og overskuelig butik, som gør det let og indbydende for vores kunder at handle, fortæller en stolt Louise Brix Jørgensen om sit team.

Fra elev til souschef
Og det er dygtige kvinder, der findes på holdet i Fredensborg, hvor det heller ikke kommer bag på nogen, at Cassandra Byriel Klæstrup, som indtil den 31. august var elev i butikken, pr. 1. september kan kalde sig souschef. 

- Jeg vidste allerede fra starten, da jeg ansatte Cassandra som elev, at her var et talent, som kunne gå hele vejen til en lederpost, hvis hun ville. Og vilje og evnerne har hun, så derfor er det fuldt fortjent og en kæmpe gevinst for butikken i Fredensborg, at hun nu træder ind som souschef og bidrager til den daglige ledelse af byggemarkedet, siger Louise Brix Jørgensen. 

Cassandra Byriel Klæstrup får følgeskab på posten som souschef af to af sine andre elevkolleger, nemlig Lærke Juul Pedersen i Hinnerup og Tobias M. Søvndahl i Videbæk. 

Den 1. september starter Jem & Fix desuden et helt nyt elevhold op med hele 50 elever.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141