23948sdkhjf

Jem & Fix-medarbejdere får hviledag trods corona

Det plejer at summe af feststemning i Jem & Fix omkring den anden lørdag i september.

Her har virksomheden nemlig tradition for den årlige personalefest for alle 1800 medarbejdere i den danske del af kæden, men i år kan det ikke lade sig gøre på grund af corona, fortæller Jem & Fix i en pressemeddelelse.

- Det er med stor beklagelse, at vi har måttet trække stikket til vores årlige personalefest lørdag d. 12. september, men på grund af den igangværende pandemi kan vi naturligvis ikke samle 1800 kolleger til fest. Men et lokalt økonomisk skulderklap vil i stedet blive tildelt hver af vores 124 butikker, så man som butikschef i noget mindre skala kan forsøde sit team på anden vis end med en stor fest, fortæller HR- og driftschef i Jem & Fix, Peter Nyboe .

Hviledag søndag d. 13. september
Som en fast del af fejringen hører dog også hviledagen søndagen efter den årlige personalefest.

Den dag holder samtlige butikker i Jem & Fix i Danmark lukket, og denne del af fejringen holder kæden fast i, fastslår administrerende direktør Claus Petersen.

- Fest eller ej så står vi fast på vores hviledag. Den har medarbejderne i høj grad fortjent. Så søndag d. 13. september holder vi lukket i alle 124 butikker. Det rokker vi ikke ved, siger han.

Jem & Fix har over 1800 medarbejdere fordelt på 124 butikker i Danmark med hovedkontor i Vejle, 400 medarbejdere og 50 butikker i Sverige og 50 medarbejdere og fem butikker i Norge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125