23948sdkhjf

Salling Group går på togt: Vi har givet Stefan og Nemlig lidt forspring

Dagligvarekoncernen Salling Group sætter nu jagten ind på markedslederen herhjemme for onlinehandel med dagligvarer, Nemlig.com.

Det skriver Dansk Handelsblad.

I en debat på FDIH’s årlige E-handelskonference sagde Thor Jørgensen, chef for Salling Groups onlineforretninger, at Salling Group regner med som minimum at kunne sætte sig på 35 pct. af markedet for online dagligvarer.

Salling Group investerer over de næste to år cirka 500 mio. kr. i sin onlineforretning. Blandt andet med levering af dagligvarer til døren i Storkøbenhavn gennem Føtex-kæden.

Målet er at vippe Nemlig.com af tronen som markedsledende.

- Vi har givet Stefan og Nemlig lidt forspring. Stefan har brugt penge på det, og vi vælger at bruge nogle penge nu her, sagde Thor Jørgensen på konferencen ifølge Dansk Handelsblad.

Salget på Nemlig.com er nærmest eksploderet under coronakrisen, og adm. direktør Stefan Plenge regner med at have ansat 1.000 nye medarbejdere, når året er omme. Det fortalte han tidligere på måneden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156