23948sdkhjf

Ny nedlukning koster: Vi kommer til at tabe 2-3 mio. kr. om dagen

En ny bølge af nedlukninger rammer europæiske lande, som coronapandemiens anden bølge bruser frem.

I både Holland og Tyskland er der nu lukket for al anden handel end dagligvarer og medicin, og det mærker danske virksomheder tydeligt. Hvad der skulle have været en travl - og indbringende juletid - bliver nu afløst af tomme kasseapparater.

- Nedlukningen i Tyskland og Holland er en rigtig sørgelig nyhed, som kommer i den bedste måned på hele året. Vi kommer til at tabe 2-3 mio. kr. om dagen i denne periode trukket af tvangslukningen af vores 250 butikker i Tyskland og 150 i Holland, siger adm. direktør i Only Stores Finn Poulsen til Børsen.

Jysk har lukket over 1000 butikker på tværs af Europa, Ecco lukker 30 butikker i Tyskland onsdag, og Bestseller har måttet sende medarbejdere i ca. 650 tyske butikker hjem på uønsket tidlig juleferie frem til 11. januar. 

Det er endnu uvist, hvad konsekvenserne bliver for omsætningen af de nye kollektionlanceringer, som nu får kortere salgstid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093