23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dagli'Brugsen har fundet sin nye kædedirektør

Danmarks største kæde af lokale nærbutikker, Dagli´Brugsen, har fået ny direktør.

Det er den 42-årige Maria Beck-Tange, der tiltræder som kædedirektør, oplyser Coop.

Hun kommer fra et job som adm. direktør for Brandfactory Danmark. Tidligere i hendes karriere har hun være otte år i Shell, bl.a. som retaildirektør, og været country manager for Flügger Danmark.

- Vi er glade for, at få Maria med på holdet. Hun har dokumenteret stærke resultater, demonstreret gode ledelsesmæssige evner og drevet god involvering af franchisetagere, siger koncerndirektør Allan Kristoffersen, Coop.

Dagli´Brugsen består af godt 300 butikker, hvoraf de fleste er ejet af selvstændige brugsforeninger. Kædens samlede omsætning er omkring otte milliarder kr.

- Opgaven bliver at forstærke Dagli´Brugsens positive udvikling i såvel de Coop-ejede som de selvstændige brugsforeninger. Og at styrke butikkernes stærke fokus på kundernes lokale behov, siger Allan Kristoffersen.

Maria Beck-Tange afløser Torben B. Andersen, der netop er udnævnt til kædedirektør for Kvickly.

I de første 14 dage besøger hun butikker og er i butikspraktik for at lære kæden bedst muligt at kende, oplyser Coop.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157