23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jensens Bøfhus styrtbløder: Ejere skyder millioner ind

Jensens Bøfhus er igen havnet i økonomisk uføre, og derfor har ejerkredsen bag givet restaurantkæden en økonomisk transfusion i millionklassen. Det skriver Børsen.

- Jeg kan bekræfte, at ejerne har skudt et beløb ind i selskabet i størrelsesordenen 50 mio. kr., og det er et udtryk for, at situationen er meget alvorlig, siger presseansvarlig i Jensens Bøfhus Peter Arnfeldt til avisen.

Ejerne af Jensens Bøfhus har siden 2018 været Danske Familierestauranter A/S bestående af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, ejendomsinvestor Ernst Broder Kier, Orifarm-ejer Hans Carl Bøgh-Sørensen, Danægs adm. direktør Jann Dollerup Vig Jensen og adm. direktør for Jysk Fynske Medier Jesper Sondrup Rosener.

De overtog efter stifter Palle Skov Jensen og lagde allerede i 2019 20 mio. kr. i bøfhuskæden for at rette op på økonomien.

Jensens Bøfhus har - lige som resten af branchen - været hårdt presset af coronakrisen. Desuden har en konflikt med fagforeningen 3F været med til at spænde ben for, at kæden kunne få kompensation under nedlukningerne. 

I december beskrev adm. direktør Anders Nikolaisen på LinkedIn situationens alvor.

- Jeg har medarbejdere der nu bliver fyret for anden gang. Jeg kan ikke beskrive, hvor frustrerende det er, skrev han. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.12