23948sdkhjf

Power i nyt angreb: Franchisemodel vil give aggressiv vækst

Som topchef for Power har ekspansionsplanerne nærmest ikke stået stille, og nu sætter Jesper Boysen endnu et skib i søen: Franchisemodellen. Det udtaler han til Børsen.

- Vi har set flere beviser på, at hver gang vi skifter bare én facade ud til Power, fordobler vi omsætningen, fordi Powers markedsføring er så massiv, og en langt bredere del af sortimentet bliver solgt billigt, siger han til mediet.

Den første butik er klar til åbning i Ringsted, og planen er, at man med franchisemodellen kan øge væksten i Power-butikker fra 20 til omkring 30. 

Power-kæden er en del af den norske koncern Power International, som også ejer Punkt1-kæden, der i Danmark også drives ved hjælp af franchisemodellen.

Siden 2015 har Power tabt over 370 mio. kr. på en kraftig ekspansion i Danmark.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11