Der bor kun 581 indbyggere i byen Hem lidt uden for Skive. Men i den lokale dagligvarebutik står en driftig kvinde med ambitioner.
Sanne Mortensen blev sidste år ansat som daglig leder, da Min Købmand i Hem efter næsten to årtier skiftede ejer. Egentlig arbejdede hun som socialpædagog, men hun trængte til luftforandring.