Det begyndte i 1988 med et lille cykelværksted, som Michael Givskov passede ved siden af sit job som husbondafløser. Værkstedet voksede sig større og større, og da bondevikaren indså, at internettet var kommet for at blive, ændrede det alt.
I 2005 lancerede Michael Givskov webshoppen Cykelpartner.dk, som i dag er Danmarks største inden for salg af cykler- og cykeludstyr. Virksomheden omsætter for et årligt trecifret millionbeløb, og nu skrives et nyt kapitel i succeshistorien.