23948sdkhjf

Coolshop bygger endnu et kæmpelager: Største bygning i Aalborg

Coolshop-koncernen kunne torsdag aften offentliggøre, at Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen for et hemmeligt beløb har købt 25 procent af selskabet bag Coolshop, Entertainment Trading ApS, der også omfatter et fragtfirma og en fysisk legetøjskæde.

Nu fortæller Coolshop-medejer Jacob Risgaard til Børsen, at virksomheden også har planer om et nyt kæmpelager og logistikcenter. Det kommer blot et halvt år efter, at selvsamme virksomhed kunne berette om opførelsen af et 10.000 kvadratmeter stort lager i Herning.

Det seneste nye lager i Coolshop-regi skal ligge i Aalborg. I første omgang vil koncernen bruge “mange hundrede millioner kroner” på at bygge et helt nyt logistikcenter fordelt på 22.000 kvm, som allerede skal stå klar inden jul i år.

Bygningen bliver 300 meter lang.

- Mig bekendt bliver det den største bygning i Aalborg. Der er fandeme langt, når man skal ud og hente en mascara til 69 kr. Der er 600 meters gåtur, siger Jacob Risgaard til Børsen.

Coolshop er under coronakrisen vokset med hidtil uset fart. Selskabet bag, Entertainment Trading ApS, kom ud af seneste regnskabsår med det højeste overskud nogensinde – 26,7 mio. kr.

Jacob Risgaard har ejet Coolshop sammen med brødrene Mark og Mike Nielsen. De har udvidet med både fysiske butikker i form af legetøjskæden Kids Coolshop samt en række investeringer, som Jacob Risgaard har foretaget i tv-programmet ’Løvens Hule’.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078