23948sdkhjf

Største investering til dato: Første spadestik til Hummels rekordlager

Fredag 9. april blev første spadestik taget til Hummels nye automatiserede lager- og distributionscenter. Grunden, som Aabenraa Kommune har solgt til Hummel, er på cirka 61.000m2 og er placeret tæt ved motorvejen i Padborg-området.

LinkedIn kalder Hummels CEO Allan Vad Nielsen lageret for ''Hummels største investering til dato". 

Firmaet vil bygge et automatiseret lager- og distributionscenter på cirka 24.000 kvm, der skal håndtere forsendelser til mere end 30 lande. 

Allan Vad Nielsen kan videre fortælle, at Hummel er kommet godt fra start i 2021 og glæder sig derfor til at kunne rykke ind i Padborg.

- Derfor fastholder vi også fortsat vores målsætning om at realisere en omsætning på 2 mia. kr. i 2023 og med et nyt distributionscenter på vej er vi klar til at servicere endnu flere markeder og kunder bedre og hurtigere end nogensinde før, skriver han.

Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa Kommune, ser kombinationen af Hummel og kommunen som et godt match.

- I Padborg får Hummel en stærk infrastruktur, som samtidig er porten til Europa med direkte adgang til det europæiske motorvejsnet. I Aabenraa Kommune er digitalisering i højsædet, og jeg er sikker på, at Hummel også her passer godt ind med deres teknologi for fremtidens distributionscentre, siger borgmester Thomas Andresen i en pressemeddelelse.

Til JV.dk har borgmesteren tidligere fortalt, at der alene i første etape bliver tale om en investering på et ikke nærmere specificeret trecifret millionbeløb. 

Allan Vad Nielsen har tidligere udtalt, at virksomheden ønsker at fastholde en stor del af sin forretning og forsyningskæde i Danmark,  

– Ønsket er, at vi forbliver i området på lang sigt, så vi forventer, at antallet af lokale medarbejdere vil vokse i de kommende år, siger Hummel-direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094