Det er godt og vel en uge siden, landets storcentre fik mulighed for atter at slå dørene op for kunder i udvalgsbutikkerne efter knap fire måneders nedlukning pga. risikoen for coronasmitte.
Og det er blevet taget godt imod af kunderne.
- Genåbningen er gået rigtig fint. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har været helt lukkede, derfor var åbningen ikke specielt kompleks for os. Vi har hele tiden haft drift fra dagligvarebutikker, optikere osv., siger Jesper Faurholdt, adm. direktør for Danske Shoppingcentre, der har en portefølje på 18 af landets storcentre.