23948sdkhjf

Nyt studie: Sådan er det gået for Amazon i Sverige

Siden Amazon gik i luften i Sverige 28. oktober sidste år, har 12 pct. af de svenske forbrugere været en tur omkring hjemmesiden. Det skriver det svenske branchemedie Dagens Handel.

Johan Anselmsson er professor i marketing ved Lund Universitets School of Economics. Han har sammen med kollegaen Burak Tunca gennemført en undersøgelse af svenskernes modtagelse af Amazon i de første fire måneder.

I samarbejde med datavirksomheden Norstat har forskerne set på udviklingen i svenskernes handelsvaner. Hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo, vil 50 pct. af de svenske forbrugere have købt på Amazon.se inden for to år.

- Meningerne om Amazons succes har været blandede siden lanceringen, men indtil videre er det svært at vurdere fremtiden. På den ene side er det overraskende mange, som har prøvet at handle, men på den anden side har Amazon den fordel at være til stede i så mange produktkategorier. Havde Amazon kun opereret i én kategori, ville 12 pct. have været et uhørt stærkt tal, men nu må vi afvente og begynde af evaluere dets præstationer kategori for kategori, siger Johan Anselmsson til mediet.

Det er især elektronik, gørdetselv-udstyr og tøj, som de svenske forbrugere har været på udkig efter indtil videre.

Fakta

Undersøgelsen bygger på 6000 svenske onlineinterview i august 2020 samt i perioden november 2020-marts 2021.

Den viser blandt andet at:

  • 12 pct. af alle svenskere i alderen 16-74 år havde besøgt Amazon.se pr. 30. marts
  • 16 pct. af alle svenskere under 40 år havde besøgt Amazon.se pr. 30. marts
  • 16 pct. af alle, som handler online mindst en gang om måneden havde besøgt Amazon.se pr. 30. marts
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094