23948sdkhjf

Hackerangreb giver byggekæde alvorlige problemer

Bauhaus blev i weekenden udsat for et alvorligt hackerangreb, og byggemarkedskæden arbejder på højtryk for fortsat at kunne servicere kunderne. Varehusene er stadig åbne, og det håber Bauhaus at kunne holde fast i, selvom it-systemerne er udfordrede.

Det skriver Bauhaus i en pressemeddelelse

- Vi har fået rigtig travlt, og overalt bliver der kæmpet hårdt for at håndtere situationen. Vores vigtigste fokus er kunderne og fortsat at yde den bedst mulige service. Vores varehuse holder indtil videre åbent som normalt, fortæller adm. direktør Mads Jørgensen.

Bauhaus beder dog kunderne om at have lidt ekstra tålmodighed, da de haltende it-systemer ifølge direktøren volder medarbejderne problemer:

- Som det er nu, kan man stadig foretage sine indkøb, betale og køre hjem igen. Vores webshop fungerer også, men vi forventer længere leveringstider end normalt. Vi beder også kunderne have ekstra tålmodighed med vores Kundesupportcenter, der modtager rigtig mange opkald og mails i øjeblikket, og som også kæmper med begrænset adgang til it-systemerne, siger Mads Jørgensen

- Vi arbejder på højtryk med at adressere it-udfordringerne. Det er for tidligt at sige noget om, hvor længe vi skal bruge på at få systemerne fuldt tilbage. Vi kan også løbe ind i kapacitetsbegrænsninger på den korte bane ved den nøddrift, vi kører med vores it- og betalingssystemer, men indtil videre er vi heldigvis i stand til at holde varehusene åbent, siger Mads Jørgensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093