23948sdkhjf

Påbud til 39 butikker: Nye tiltag skal stoppe ulovlige gebyrer på mobilbetaling

Selv om butikker ikke må opkræve kortgebyr for betalinger med de mest almindelige private kort udstedt i EU, er der siden 2019 alligevel udstedt påbud til 39 forretninger om at stoppe med at opkræve ulovlige gebyrer. 

Omkring halvdelen af de 39 påbud har omhandlet betalinger med Apple Pay eller Google Pay. Forretninger må gerne opkræve gebyr, hvis der betales med firmakort eller kort udstedt uden for EU; og nogle forbrugere har knyttet deres dansk udstedte betalingskort til de mobile, amerikanske betalingsløsninger. 

Den seneste tid har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som overvåger området, holdt møder med en række aktører i branchen for at komme problemet til livs.

Blandt andre Mastercard, Visa, Nets og Bambora har deltaget i møderne, hvor også brancheorganisationen Dansk Erhverv har deltaget. Sidstnævnte har tilkendegivet, at organisationen vil bidrage med målrettet kommunikation til medlemmerne om, at de skal opdatere deres terminaler løbende.

Også de øvrige parter har meddelt, at de vil eller allerede har iværksat tiltag, der skal løse udfordringerne i forbindelse med gebyropkrævning, når kunder betaler med mobile løsninger, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109