23948sdkhjf

Etablerede forretninger klarer sig dobbelt så godt som nye

Har du en drøm om at få succes med din egen forretning, så kan det være en god ide at gå aktivt ind i et ejerskifte frem for at starte helt fra bunden med et nyt forretningskoncept.
Det slås fast i en ny undersøgelse, som den statslige investeringsfond, Vækstfonden netop har foretaget.

- Undersøgelsen viser, at hvis man starter helt forfra med en ny virksomhed, så er risikoen for en konkurs mere end dobbelt så stor i forhold til en overtagelse af en etableret forretning, siger direktør Thomas Egedgaard, ButiksBørsen A/S, Fredericia, der på landsbasis har specialiseret sig i formidling af butikker og forretninger.

- I den netop overståede valgkamp har der været megen fokus på vækst, og det vil vi gerne hjælpe til med. Men det skal jo helst foregå på en så økonomisk sikker måde som overhovedet muligt, og i den forbindelse ser ejerskifter ud til at have de klart bedste chancer for at gå godt, siger Thomas Egedgaard.

Formidling af forretninger har ifølge den 32-årige direktør i mange år været en slags spredt fægtning mellem revisorer, advokater og ejendomsmæglere samt dem, der selv har forsøgt sig med en annonce i lokalvisen. Butiksbørsen A/S har specialiseret i professionel rådgivning på området og varetager både køber og sælgers interesse.

Vækstfonden har i sin analyse set på risikoen ved at starte en forretning, og mens der er 37 % konkurser, når man får vækstkaution til ny virksomhed, så er konkursraten for ejerskifte ”kun” 16 %.

Vækstfondens undersøgelser har desuden vist, at der i perioden 2005-2010 har været en vækst på 11 % i beskæftigelsen i ejerskiftede virksomheder, mens den samlede beskæftigelse for alle industrivirksomheder eksempelvis er faldet med 14 % i samme periode.

Det har fået direktør i Vækstfonden, Christian Motzfeldt til at opfordre potentielle købere, som går og drømmer om at få deres egen forretning, til at overveje at overtage eksisterende forretninger som et fornuftigt alternativ til at starte helt fra bunden.

- Disse kendsgerninger er bestemt værd at tænke over og viser, at det er et vigtigt område, vi beskæftiger os med, siger Thomas Egedgaard.

Han fortæller, at det i dag kan være betydeligt sværere at starte en forretning end tidligere. Der er ikke længere noget, som hedder iværksætterydelse, og man kan ikke bare gå i banken og låne penge så at sige på sit glatte ansigt. For sælgere af butikker er det også vigtigt at finde frem til det rette grundlag, at sælge forretningen på.

- Her har vi vores styrke, fordi vi kender markedet , siger Thomas Egedgaard, der skønner, at hvis man skal købe en forretning i dag, så skal man have omkring 40 % af den kapital, som forretningen koster.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078