23948sdkhjf

Legetøjsfirma har nydt godt af corona

Med store legetøjsbrands som Gurli Gris, Paw Patrol, Frozen og Barbie har salget for Silkeborg-virksomheden Maki A/S været intet mindre end glimrende i et år 2020 med nedlukninger, restriktioner og dermed og mere tid til at lege på egen matrikel.

Uden at oplyse årets omsætning, så melder firmaet, at de har haft et resultat på 53 millioner kroner efter skat. En stigning på 50 procent.

Det skriver Børsen.

Pandemien en del af forklaringen

Makis primære målgruppe er børn i 0-8-års-alderen, og dem har de altså haft godt fat i det seneste år, hvor de har kunnet sælge de godt 60 forskellige legetøjs- og spilbrands, som de har rettighederne til, i 5000 fysiske- og onlinebutikker i Danmark, Finland, Sverige og Norge.

Den administrerende direktør for Makis moderselskab, Maki Investment, Michael Jensen, er helt klar over, at den verdensomspændende pandemi selvsagt har været en stor del af forklaringen på, hvorfor Maki A/S har klaret sig så godt i 2020.

- Forklaringen på vores vækst er selvfølgelig, at mange børn i 2020 var meget mere hjemme end normalt. Så der har været brug for gode aktiviteter. Forældre og børn har heller ikke kunnet rejse eller komme i Tivoli eller Zoologisk Have, så der er brugt flere penge på legetøj, siger han til Børsen.

Direktøren forklarer dog, at han også regner med at holde gang i hjulene fremover, fordi man forældre vil have fået øjnene op for, at man ikke behøver at tage sine børn med ud af huset for at have det sjovt, når man kan købe legetøj til derhjemme.

Læs mere om: maki
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143