23948sdkhjf

Hungry overtaget for trecifret millionbeløb

Det danske takeawayselskab Hungry er nu hundrede procent overtaget af den kæmpestore tyske kollega Delivery Hero.

Tyskerne investerede sidste år yderligere 52 millioner kroner i Hungry og og kom dermed op på at eje 44 procent. Nu har de så købt også de resterende 56 procent af den hurtigt voksende danske takeawayportal.

Overtagelsen betyder ifølge en pressemeddelelse, at Hungry lancerer Delivery Heroes udbringningskoncept inden for dagligvarer, Dmart, samt hurtiglevering af alle typer af varer i Danmark.

Delivery Hero har 43.000 ansatte i cirka 50 lande.

- Potentialet er enormt

Takeaway-og udbringningsmarkedet udvikler sig hurtigt i disse år, og det er grunden til, at  stifter og hovedaktionær Morten Larsen som led i Hungrys fortsatte vækstambitioner har valgt at sælge Hungry, lader han forstå:

- Potentialet for Hungry er enormt, og med Delivery Hero som ejer har vi mulighed for at løfte Hungry til næste niveau og dermed investere endnu kraftigere i at blive nummer et iDanmark. I fremtiden stiger konkurrencen markant, og derfor kommer vi nu også tilat udvide med yderligere forretningsområder de kommende år,, konstaterer Morten Larsen..

Han fortsætter selv med at stå i spidsen for Hungry sammen med administrerende direktør Rune Risom.

De vil blandt andet skrue yderligere op for investeringerne i egen udbringning af fødevarer til takeawaykunder flere steder i Danmark end først planlagt.

Samtidig kommer Hungry til at udvide med nye forretningsområder, herunder udbringning af dagligvarer, tøj og blomster.

250 millioner

Ud over Morten Larsen som majoritetsaktionær har blandt andre  iværksættereren Jesper Buch og JP/Politikens Hus været med i ejerkredsen. Salget af de 56 procent betyder ifølge pressemeddelelsen, at Hungry er værdisat til omkring 250 millioner kroner.

Hungry har inden for de seneste 12 måneder leveret mad for mere end 450 millioner kroner og har p.t. over 2.200 restauranter koblet op på portalen.

Ambitionen er at samarbejde med flere end 4.000 restauranter, supermarkeder og detailbutikker i Danmark i løbet af en kort årrække.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098