23948sdkhjf

Stortsatsende herretøjsbrand er endnu engang vokset ud af lokalerne

Det danske herretøjsbrand Shaping New Tomorrow har siden grundlæggelsen i 2015 haft stor succes.

Det betyder, at de nu igen må søge efter nye lokaler, efter de har fået så meget vokseværk, at de ikke længere kan være i deres nuværende lokaler i Aalborg.

De er nemlig i løbet af det seneste år vokset fra 60 til 120 medarbejdere, så pladsen er trang.

De forventer at vokse til 200 medarbejdere det kommende år blandt andet takket være både fremgang i Danmark og en udlandssatsning. En fremgang, der er kommet på trods af pandemien.

- Vi kan se, at den ekstremt høje loyalitet fra vores kunder kun er stigende år for år. Derfor har vi en så stor tro på vores koncept, kultur og medarbejdere, at vi turde satse og investere videre, selv da det så allersværest ud for detailhandelen. Vores iværksætter-DNA gør, at vi ser muligheder frem for begrænsninger og det er en af forklaringerne på, at vi blandt andet har åbnet fysiske butikker i Aarhus, Odense og Esbjerg, mens det stadig så svært ud med hensyn til corona. Det gør, at vi stod rigtig stærkt, da det hele endelig begyndte at lukke op igen, og det kan vi selvfølgelig også mærke på udviklingen lige nu, siger adm. direktør og medstifter, Kasper Ulrich i en pressemeddelelse.

I forhold til udlandet åbnede Shaping New Tomorrow - efter flere måneders corona-forsinkelse - i sommer deres flagskibsbutik i Hamburg med dertilhørende europæisk hovedsæde, hvor 15 af de nye ansatte hører til.

Selvom rødderne er i Danmark, så kommer et stort fokus også fremover til at ligge i udlandet.

- Det er klart, at efterhånden som vi ekspanderer på nye markeder, så skal vi bruge flere og flere internationale profiler – både i Danmark og på vores internationale hovedkontor i Hamburg, lyder det fra Kasper Ulrich.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081