23948sdkhjf

Erfaren centerchef overtager RO's Torv - og bytter plads med den gamle chef

I september måned kunne Lisbeth Wilstrup give nøglerne til Roskilde-shoppingcentret RO's Torv videre til en anden Lisbeth. Lisbeth Rosborg.

Hun kommer fra en lignende stilling som centerchef for centrene Spinderiet og Waterfront i henholdsvis Valby og Hellerup.

Ikke nok med det, så bytter de to chefer faktisk lige over, så Lisbeth Wilstrup fremover skal stå i spidsen for de to centre i Valby og Hellerup.

Det skriver sn.dk.

Lisbeth Rosborg har 15 års erfaring i centerbranchen og kommer altså også med erfaring fra de to andre storcentre. Hun ser frem til opgaven på RO's Torv, hvor hun allerede ved, hvad første opgave er.

- Der er stor forskel på centre og segmenter. RO's Torv har et større opland og dermed flere forskellige kundetyper. De bruger i højere grad butikscentret som en destination, hvor man både skal spise, shoppe og i biografen. Det er så vores mission at få dem rundt i hele centret, siger Lisbeth Rosborg til mediet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11