23948sdkhjf

Restriktioner får Just Eat til at gå på jagt efter hundredevis af bude

Selvom man stadigvæk kan gå på restaurant, så skal man gå tidligt hjem, og man kan ikke få lov at rejse sig op uden at bære en maske.

Og det ser ud til, at det kommer til at påvirke takeaway-salget. Naturligvis ikke i samme grad som når der tidligere har været egentlige nedlukninger af restaurationsbranchen, men ikke desto mindre vil flere fravælge at gå ud og i stedet få bragt maden til døren.

Det tror de i hvert fald hos Just Eat.

De har indkøbt en masse nye cykler til deres bude, og nu leder de med lys og lygte er hundredevis af bude, der kan servicere de danskere, der udover ikke at kunne tage på restaurant i fuldt omfang også i højere grad arbejder hjemme og derfor skal spise frokost på hjemmekontoret.

- Vi har tidligere oplevet, at i takt med at smitteprocenten i samfundet stiger og flere holder sig hjemme, så stiger takeaway-salget også. Det kan der være flere grunde til. Blandt andet kan takeaway give en restaurantoplevelse derhjemme, uden du skal tænke på lukketider og coronapas. Det kan for nogle også føles mere corona-sikkert at få maden leveret til døren, udtaler Carsten Boldt, der er Managing Director for Just Eat i Danmark og Norge, i en pressemeddelelse.

Carsten Boldt uddyber, at de bare i Aarhus og København søger 160 cykelbude til at følge med efterspørgslen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109