23948sdkhjf

Bilka-konflikt i Hjørring: Konkurrenter er parate til at gå rettens vej

Sagen om en Bilka i Hjørring har efterhånden stået på i nogen tid.

På den ene side er Salling Group interesserede i at bygge en Bilka, så de ikke skal nøjes med deres A-Z, hvor der kun sælges nonfood-varer. På den anden side mener modstanderne, at en stor forretning som Bilka vil tage livet af mindre butikker og købmænd i oplandsbyer som Sindal og Hirtshals.

Tidligere har RetailNews berettet, at projektet skal i offentlig høring i forbindelse med planerne om et nyt lokalplantillæg, der skal bane vejen for projektet.

Men modstanden er stor fra konkurrenterne hos Coop og De Samvirkende Købmand. Og hos DSK er man klar til at gå rettens vej, hvis det bliver nødvendigt. Det skriver TV 2 Nord.

Kan være i strid med planlov

For sagen er den, at selvom man godt kan lave et lokalplanstillæg, så mener man hos DSK, at det helt grundlæggende vil være i strid med planloven, der sætter begrænsninger for "hypermarkedslignende indkøbscentre".

- Det her er en hypermarkedslignende konstruktion. Man tager en stor udvalgsvarebutik og har få meter over til en stor dagligvarebutik. Og man har et stort fælles skilt, hvor der står Bilka, og man markedsfører den som en Bilka, og det er i strid med gældende planlov. Det er vi parate til at forfølge til Højesteret om nødvendigt, siger administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner, til mediet.

Fra Coops side lægger informationsdirektør Jens Juul Nielsen vægt på, at en Bilka vil gå hårdt ud over handelslivet i resten af kommunen.

Den køber borgmester Søren Smalbro (V) dog ikke, da han ifølge TV 2 Nord peger på, at udviklingen er uundgåelig, og at "Bilka kommer ét eller andet sted i landsdelen".

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094