23948sdkhjf

Jyder kan score en milliard på salg af livsværk

For godt et år siden skrev RetailNews om Herning-virksomheden Maileg, der netop havde offentliggjort et årsresultat på 27 millioner. Men året efter, regnskabsåret 2020/2021, er stukket endnu mere af.

Her kommer Maileg ud af året med et overskud på godt 64 millioner kroner efter skat.

Det betyder selvsagt, at Maileg, der sælger legetøj, børnetøj og interiør, er en virksomhed, der har stor værdi.

Og parret bag, Dorthe og Erik Mailil, anerkender da også det. De havde dog håbet, at deres børn kunne føre virksomheden videre, men sådan ser det ikke ud, fortæller de til Børsen.

- Vi havde snakken med dem, men de var ikke interesserede i det. Den ene er historiker, den anden er økonom inden for fodboldbranchen, og den tredje er 16 år. Vi ved også, hvad det kræver at drive sådan en virksomhed, så det er noget, man virkelig skal brænde for, siger Erik Mailil til avisen.

Derfor har de sat gang i en salgsproces, og de forventer at have afklaring før sommerferien. I Børsen lyder det, at Maileg kan være over en milliard kroner værd.

Maileg ApS
mio. kr. 2020/2021 2019/2020
Bruttofortjeneste 73,8 46,3
Resultat af primær drift 60,0 34,5
Resultat før skat 77,4 34,6
Årets resultat 64,2 26,9
Balancesum 139,3 73,0
Egenkapital 117,3 57,9
Antal ansatte 24 19
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097