Med et hop fra 33. til 27. pladsen er SuperBest årets højdespringer i den imageundersøgelse, som Reputation Institutes har foretaget for Børsen. SuperBest falder dermed under kategorien ”svag/sårbar” sammen med discountkæderne Lidl (nummer 30) og Aldi (32). Højst placerede dagligvarekæde på listen er Coop, som indtager en 14. plads med betegnelsen ”stærk/robust”. På 16. pladsen ligger Dansk Supermarked, der falder under kategorien ”middel/moderat”. Reputation Institutes har spurgt knap 8000 respondenter mellem 18 og 64 år, der i årets første to måneder har svaret på, hvordan de vurderer de 40 mest synlige virksomheder herhjemme. Listen toppes af Lego, mens Cheminova er bundskraber.